Til pårørende

Til pårørende

 

Bostedet Bredgade er beliggende Bredgade 52 i centrum af Tårs. Lokalerne er det tidligere Tårs Hotel. Tårs Hotel blev opført i 1913
Vi er tæt på en stor hal med masser af muligheder for aktiviteter så som, badminton, basketball, håndbold, gymnastik, fodbold og meget mere. Tårshallen har endda egen svømmehal. Tårs by byder på gode indkøbsmuligheder i butikkerne og dagligvarer i HT Superland og Coop 365.
Vi er beliggende i et naturskønt område med Boller Sø, Højmarks Søerne og anlægget, hvor der er rig mulighed for en skøn gåtur.
Vi er tæt Hjørring, som er 10 minutters kørsel fra Tårs, Brønderslev, som er 20 minutters kørsel fra Tårs og Frederikshavn som er ca. 30 minutters kørsel fra Tårs.
Vi er endda tæt ved motorvej E39, som giver hurtig adgang til både Hirtshals og Aalborg. Kort sagt er vi beliggende i hjertet af Vendsyssel.

På Bostedet Bredgade har vi sat relation i højsædet. Det er vores store fokuspunkt, da vi mener at relation har betydning for menneskelig udvikling. Relation går forud for andre metoder. Via relation tror vi på, at vi sammen kan ændre på et evt. komplekst liv og derved skabe udvikling mod at opnå livskvalitet, venskaber og tro på egne evner. Relation mellem beboer/beboer – personale/personale – beboer/personale og netværk. Vi mener det skaber god grobund for nyt netværk. Vi bestræber os på at være inspirerende, da vi mener at inspiration går forud for og skaber motivation.
Relation – Inspiration – Motivation – Forbedret livskvalitet.
Gennem vores relation gør vi brug af Story Telling. Vi ved at før vi kan forvente at få noget igen, må vi give noget af os selv. Vi må altså vise hvem vi er på en autentisk måde for at få en autentisk historie igen. Vi har derfor fokus på Fælles Tredje, da vi ser det som en klar fordel at have noget fælles, at tale ud fra. På denne måde mener vi, at vi opnår en autentisk forståelse for os selv og hinanden. Det vi ved om hinanden bør behandles med respekt, som K.E. Løgstrup siger det:
“Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.” (”Den Etiske Fordring” af K.E. Løgstrup, 1956)
Ifølge K.E. Løgstrup er magt og ansvar knyttet uløseligt sammen. Derfor har du et ansvar for at bruge den magt, du har over en anden, til den andens bedste. Vi ønsker derfor at bruge alt, hvad der står i vores magt, for den andens bedste.
For Løgstrup, såvel som os, er magt og ansvar uløseligt knyttet sammen. Vi kan svigte den anden og bruge magten til vores egen fordel. Et stille spørgsmål, som ofte er det første, der melder sig, når andre har brug for os: ”Hvad er der i det for mig?” Stiller vi os selv det spørgsmål har vi allerede svigtet – etisk set. Magten går dog begge veje: Som jeg har magt over andre, har de magt over mig. Derfor må vi huske på at vores handlinger, i stort og småt, farver andres liv og med deres farver de også vores. Vi lever i gensidig afhængighed, hvad enten vi vil det eller ej. Det er et af tilværelsens grundvilkår, at vi er udleveret til hinanden og derfor kan vi også kun få ”Det gode liv,” hvis andre bruger deres magt over os til at modtage og støtte os. Relation er fyldt med etik. Etik er derfor ikke noget, som vi kun er involveret i særlige situationer. Etik er et fænomen, der faktisk gennemsyrer vores tilstedeværelse og samspil med hinanden. På Bostedet Bredgade har vi derfor et dagligt blik herfor og forsøger ikke at tage normer for givet. Etikken er i hvordan vi opfører os over for hinanden i alle de mange små interaktioner i dagligdagen. Det er værd at fastholde, at i den enkelte situation er magten sjældent ligeligt fordelt. Står vi og hævder, i et vist omfang, at have styr på det, foran den, der måske ikke selv helt har styr på det, så forsvinder ansvaret ikke, blot fordi den anden ikke kan tage ansvar for os. Fordringen er, som K.E. Løgstrup siger ensidig. Uanset hvad den anden i relationen magter eller gør, så har du ansvaret for at bruge din magt til dens andens bedste.
Med tanke på at vi ”farver” andre og de også ”farver” os, kunne vi kalde det skin og genskin. Vi lader os ofte imponerer over månens lysskin. Men månens skin er genskin af alt det lys, den lukker ind. Derfor skal vi bestræbe os på at vores relation skinner, således vores beboere kan udvikle sig til den bedste udgave af dem selv og skabe skin og derved genskin i andre.
På Bostedet Bredgade har vi en mentaliserende tilgang. Vi skal reflektere over egne og andres udsagn, tanker, følelser og intentioner. Dette skaber selvindsigt og empati og derved sund grobund for at socialt samspil. Vi gør brug af en empatisk kommunikation. Betegnelsen ”normal” er individuel. Normal må være den enkeltes opfattelse og ikke et udtryk for flertallets gøren og laden. Vi tror på at hvis vi aktivt forsøger at lytte og derved få indblik i vores beboeres forståelse af verden kan vi opnå en nuanceret fælles forståelse. Vi gør brug af en assertiv tilgang i hverdagen. Dette skal forstås således:
Vi praktiserer en anerkendende tilgang, men en udelukkende anerkendende tilgang kan, i vores optik, blive lidt for ”lyserød.” Vi bruger assertion til at sætte ord på vores holdninger og forbeholder os retten til at kunne ændre disse holdninger, når og hvis disse ændres på grund af relationen. Vi ser positivt og lærerigt på at være enige om, at være uenige. Så længe vi behandler den enkeltes holdninger og værdier med respekt uden at skulle ændre egne eller andres holdninger.

Diagnoser og handicap / Udviklingshæmning
Vi lever i en diagnosekultur. Vi mener ikke, at mennesker bør sættes i kasser på baggrund af en evt. diagnose eller et handicap. Vi ser på mennesket bag diagnosen. Vi mener, at diagnoser eller handicap kan være med til at opnå en forståelse for tilstedeværende udfordringer. Dette skal dog ikke være en hæmsko. En diagnose eller et handicap skal ikke være med til at stigmatisere et menneske. Vi skal ikke have alting i ”kasser” og bedre at kunne håndtere og forstå verden. Vi ønsker derfor ikke at tilpasse vores beboere til en bestemt og rigid struktur, men tilpasse hverdagen, i samspil med den enkelte, ud fra den enkeltes bedste. En diagnose eller et handicap er ikke en svaghed, men en styrke. Fokus bør derfor være på den enkeltes styrker og videreudvikling af disse frem for evt. ”indpakning” således udviklingen stagnerer eller helt udebliver. Da vi tager udgangspunkt i NUZO-teorien ved vi hvordan udvikling bedst kommer i flow. Dog arbejder vi ud fra, det vi kalder, ”En tilpas forstyrrelse.” Det betyder, at vi forsøger at skubbe positivt på i den enkeltes udvikling i et tilpas tempo. Vi tror på Pippi Langstrømpes ord: ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert.” og med ”Learning By Doing” i en smuk kombination, så giver det at stå i mesterlære rigtig god mening. Sammen bliver vi stærkere.
(LINK TIL TILBUDSPORTALEN FOR VORES TILSYNSRAPPORT)

Se billeder her